FLAGALLE I RØNDE

Forældre til spejderne sætter flagallé i Rønde

Hvert år rejser spejderforældre i Rønde ca. 20.000 kr. til spejderarbejdet i Rønde ved at sætte flagallé op i Rønde i forbindelse med diverse arrangementer. Så når der fx er Open by night eller konfirmationer, så er det spejderforældre, der har været i sving med flagene. Denne indsats giver spejderne et sponsorat på 1.250 kr. pr. gang.

Sponsoratet giver spejderne mulighed for at lave spændende aktiviteter og tage på oplevelsesrige ture og lejre. Og når vi er afsted, så er vores udstyr i orden. Sponsoratet medvirker også til, at vi kan fastholde og udvikle både voksne og unge ledere ved at sende dem på kurser, der skaber udvikling af nye aktiviteter.

Sådan foregår det

Om morgenen sættes flagalléen mellem kl. 06.30 og 08.00. Det tager ca. 45 minutter. 

Om aftenen skal flagalléen tages ned igen. Det foregår typisk mellem kl. 17.00 og 20.00.

Både morgen og aften er der en erfaren flagsætter, som kender rutinerne og kører med traileren. Han  eller hun kontakter dig med specifik mødetid. Som forælder skal du bare møde op på parkeringsområdet bag Spisehjørnet i Rønde til aftalt tid - se kortet nedenfor.

Tag godt imod vores flagallékoordinator, når datoerne skal fordeles, og tag din tørn - så vidt muligt.
Løfter vi i flok bliver byrden fordelt på mange.

Kortet viser, hvor du skal møde op.

Kontakt

Har du spørgsmål vedr. flagallé i Rønde, kan du kontakte koordinator Mie Eldrup på email: eldrupmie@gmail.com
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang